Tradition og fornyelse

Amager Badminton Club har eksisteret siden 1935. Det gør den til en af landets ældste badmintonklubber. Flere spillere har holdt 50 års jubilæum, mens unge, nye badmintonhåb slår deres folder på banerne hver eftermiddag.

ACB er først og fremmest en social klub, hvor der skal være plads til både bredden, eliten, motionisterne, unge, seniorer og veteraner. Vi vil selvfølgelig også gerne spille god badminton og vinde.

I ABC bliver der kun spillet badminton. Der er ingen gererende streger eller lys direkte over banen og hallen bliver løbende istandsat. Vi tør godt sige at vi har Danmarks bedste badmintonhal.

Hallen danner også rammen om et hyggeligt klubliv godt støttet af Bay's Corner. Her kan man efter dagens kamp få en øl eller vand og supplere med dagens ret.

Amager Badminton Club | Markmandsgade 8, 2300 København S.  | Tlf.: 3295 5002 | mail@amagerbadmintonclub.dk